Kommende ture

Du kan se mine aktuelle ture på min facebookside ved at klikke her, eller kontakte mig direkte ved at klikke her.

Mine ture

Basisturen

Kom med på en tur ud i den fantastiske sydfynske natur. Jeg vil fortælle om naturen vi går i, om årstidens kendetegn, naturens unikke symbioser, områdets skabelse og udvikling og hvilke spændende historiske begivenheder der har fundet sted. Vi skal dufte til, smage på og røre ved alt det fantastiske vi går forbi. Undervejs får vi sikkert også en snak om områdets fremtid, om hvordan vi kan sikre at vi også i fremtiden har smukke og sunde naturområder at bevæge os rundt i. Har du yderligere spørgsmål til denne tur kan du kontakte mig her.

Ro på

På denne tur er det nærvær, fordybelse og aktivering af vores sanser, som er i fokus. Vi vil gennem enkle guidede øvelser, stille vandring, aktivering af vores smags- syns- høre- og følesans, finde ro og nærvær i naturen. Vi vil også tale om naturen, hvad vi ser derude og hvad som er unikt ved årstiden og høre om områdets historie og udvikling, men det er roen og vore sanser som har første prioritet. Har du yderligere spørgsmål til denne tur kan du kontakte mig her.

Husflid eller vandrestrik

Vi vil med vores strikketøj eller andet vandre venligt husflid begive os på tur i naturen. Som hosekræmmerne og landbokvinderne gjorde for århundrede siden, vil vi på turen gennem den smukke natur, høre om det unikke i området både hvad angår natur og kultur, alt imedens vi strikker på livet løs. Vi vil holde pauser undervejs hvor der er øget fokus på håndarbejdet, for derefter at vandre videre. Har du yderligere spørgsmål til denne tur kan du kontakte mig her.

Familietur

Tag hele familien med ud i naturen. Vi ser på alt hvad vi finder på vores vej, og snakker om små og store undere i naturen. Der vil være lege og aktiviteter, som f.eks lav et væsen af naturmaterialer, snit en blyant eller lav pandekager over bål eller naturbingo. Har du yderligere spørgsmål til denne tur kan du kontakte mig her.